Offentlige finanser presses efter 2030: Råderummet bliver stramt

Analysen fra AE baseret på Finansministeriets data peger på, at presset på de offentlige finanser stiger markant efter 2030. Antallet af ældre vokser hurtigere end antallet af personer i arbejdsdygtig alder, hvilket øger udgifterne til velfærd.

I perioden 2026-2030 vil der være behov for 31 milliarder kroner for at opretholde de nuværende normeringer i den offentlige sektor. Frem mod 2035 stiger behovet yderligere til 48 milliarder kroner. Bruttoråderummet for de fem år fra 2031 til 2035 er ifølge analysen netop 48 milliarder kroner, hvilket betyder, at de stigende udgifter vil blive fuldt ud dækket af indtægterne – men uden overskud.

Senioranalytiker Gustav Elias Dahl fra AE understreger, at råderummet kun viser, hvordan indtægterne udvikler sig, ikke udgifterne. Hvis man vil opretholde velfærden på nuværende niveau, lægger det beslag på hele råderummet.

Samtidig viser analysen, at regeringens lempelse af saldomålsætningen for 2035 til -0,6 procent af BNP sikrer, at medarbejdernormeringerne i velfærden kan fastholdes, selvom de offentlige finanser bliver strammere.

Læs analysen her.

Faktaboks

• Analyse: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
• Datagrundlag: Finansministeriets 2030-planforløb og svar på FIU spørgsmål nr. 316 af 3. juli 2025
• År: 2026-2030 og 2031-2035
• Bruttoråderum 2026-2030: 83 mia. kr.
• Bruttoråderum 2031-2035: 48 mia. kr.
• Udgiftsbehov til velfærd 2026-2030: 31 mia. kr.
• Udgiftsbehov til velfærd 2031-2035: 48 mia. kr.
• Nettoråderum 2026-2030: 53 mia. kr.
• Nettoråderum 2031-2035: 0 mia. kr.
• Årsag til pres: Flere ældre i forhold til arbejdsdygtige, stigende velfærdsudgifter
• Saldomålsætning 2035: -0,6 procent af BNP